Du bør altid forhandle dine ansættelsesklausuler

Jobsøgning

En klausul i din ansættelseskontrakt kan begrænse dine fremtidige jobmuligheder. Juridisk konsulent Flemming Knudsen anbefaler, at betingelserne altid gennemgås af en jurist, og at klausuler forhandles.

Klausuler kan begrænse fremtidige jobmuligheder, med mindre et decideret brancheskift er på tale. Derfor er det vigtigt at gennemgå betingelserne, drøfte dem med en jurist i Arbejdsmarkedsafdelingen og ikke mindst forhandle klausulerne. Det kan få afgørende betydning. »Et nej tak til klausuler betyder ofte også nej tak til jobbet. Men undersøg klausulens enkeltdele nøje. For eksempel kan en konkurrenceklausul afgrænses ved at mindske bindingsperioden eller ved at præcisere det geografiske og faglige område. Uden den form for afgrænsning gælder konkurrenceklausulen typisk både direkte og indirekte arbejde i hele branchen i hele verden,« siger Flemming Knudsen, juridisk konsulent i Maskinmestrenes Forening.

Han fortæller, at det samme gør sig gældende for kundeklausulerne, som kan begrænses til bestemte og navngivne kunder. Hans klare anbefaling til foreningens medlemmer er, at de altid kontakter en jurist i Arbejdsmarkedsafdelingen, inden de skriver under på en kontrakt. Særligt hvis den omfatter klausuler. »Ved at tale med os kan man få et overblik over, hvad klausulerne vil betyde for ens arbejdsliv. På den måde bliver det lettere at træffe en beslutning,« siger Flemming Knudsen.

Regler for ansættelsesklausuler

Lov om ansættelsesklausuler er en fælleslov for konkurrence- og kundeklausuler og gælder alle ansættelsesforhold med undtagelse af administrerende direktører. Følgende betingelser skal være opfyldt i forbindelse med indgåelse af en konkurrenceklausul:

  • Der skal være tale om en ”helt særlig betroet stilling”. Udtrykket betyder, at du gennem dit arbejde har og vil få en viden, der kan udnyttes til skade for arbejdsgiveren af en konkurrent, hvis du var ansat der. Det gælder også, hvis du bliver selvstændig inden for samme felt. Der skal være tale om oplysninger, der har afgørende betydning for virksomhedens forretning.

  • Det skal skriftligt oplyses, hvilke forhold i ansættelsen, der gør det påkrævet at indgå en konkurrenceklausul. Det er arbejdsgiverens ansvar og risiko, at beskrivelsen er dækkende.

  • Konkurrenceklausulen kan højst løbe over en periode på 12 måneder.

  • Konkurrenceklausulen skal være formuleret skriftligt og korrekt, ellers er den ugyldig.

  • Du skal have kompensation for at være underlagt konkurrenceklausulen. Der betales faste procentsatser af månedslønnen i den tid, klausulen løber.

  • Du har krav på betaling af et engangsbeløb. Arbejdsgiveren skal betale de to første måneders kompensation som et engangsbeløb, uanset om du opnår andet arbejde eller ej.

  • Klausulen kan opsiges med en måneds varsel, så længe du er ansat.

  • Konkurrenceklausulen bortfalder, hvis du bliver sagt op uden selv at være skyld i det. Det gælder for eksempel, hvis du bliver sagt op på grund af rationalisering eller nedskæringer.

  • Konkurrenceklausulen bortfalder også, hvis du selv siger op, fordi din arbejdsgiver misligholder ansættelsesforholdet groft.

Klausuler er aldrig en fordel

Det er en dårlig idé uden videre at acceptere en standardklausul. Selvom maskinmestre kan arbejde i mange forskellige brancher og har gode muligheder for at få arbejde til trods for en klausul, vil en konkurrenceklausul betyde, at meget af den specialistviden, de kan have opbygget inden for en årrække, forældes. »Hvis en maskinmester for eksempel arbejder med gas og gerne vil gøre det til levevejen, så er det vanskeligt med en klausul på et år fra det forrige job. Der er risiko for, at hans viden forældes,« siger Flemming Knudsen.

Han understreger, at det aldrig er en fordel for medarbejderen at have klausuler i sin kontrakt. »Man skal gøre op med sig selv, om det nu også er det job, som man vil gå efter,« siger han.

Særligt ansatte i vindmøllebranchen arbejder på kontrakter med både kunde- og konkurrenceklausuler. Det er et vilkår, som i praksis kan være vanskeligt at ændre, fortæller Flemming Knudsen og tilføjer, at baggrunden er den udprægede konkurrence og den store viden, som de ansatte opbygger. »Ofte vil der være brugt mange ressourcer på at efteruddanne medarbejderen, og så er det ikke sjovt, hvis kompetencerne mistes til en konkurrent,« siger han.

Konkurrenceklausuler

Særligt nyuddannede har gode argumenter for helt at undgå en konkurrenceklausul i deres kontrakter. »Det er for eksempel sjældent, at nyuddannede maskinmestre kommer til at sidde i højt betroede stillinger. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i, at de skal være bundet af en klausul i op til et år efter, de har forladt virksomheden. Derudover kan de argumentere med, at virksomheden i forvejen er beskyttet af for eksempel markedsføringsloven, ligesom de ansattes tavshedspligt fortsætter efter ansættelsens ophør,« siger Flemming Knudsen. Han understreger, at klausuler primært er for medarbejdere, der har opbygget særlig viden og kompetencer, som har en stor værdi for virksomheden, og som besidder en helt særlig betroet stilling.

En væsentlig betingelse for om en konkurrenceklausul overhovedet træder i kraft, er, at medarbejderen selv siger op. Hvis virksomheden siger medarbejderen op for eksempel på grund af dårlig økonomi, gælder konkurrenceklausulen ikke. Til gengæld gælder kundeklausulen både ved opsigelse, og når medarbejderen selv opsiger sin stilling. »Det kommer nogle gange bag på folk, at konkurrenceklausulen ikke gælder, hvis der er tale om en opsigelse. Mange oplever det som mindre slemt, når de får det at vide,« siger Flemming Knudsen.

Klausulen er kun gældende, hvis opsigelsen skyldes, at medarbejderen har misligholdt sin kontrakt.

06/09 2018

Mange maskinmestre søger stillinger med lederskab og ansvar i løbet af karrieren.

Herunder kan du læse om, hvordan eksempelvis videreuddannelse, bedre jobsøgning og et skarpt CV kan styrke dit arbejdsliv.

  • Hav realistiske forventninger til din løn

    Man skal ikke forvente en chefløn i begyndelsen af arbejdslivet – senere skal ansvar og løn

    ...

    Hav realistiske forventninger til din løn

    Man skal ikke forvente en chefløn i begyndelsen af arbejdslivet – senere… Læs artiklen
  • Du bør altid forhandle dine ansættelsesklausuler

    En klausul i din ansættelseskontrakt kan begrænse dine fremtidige jobmuligheder. Juridisk

    ...

    Du bør altid forhandle dine ansættelsesklausuler

    En klausul i din ansættelseskontrakt kan begrænse dine fremtidige jobmuligheder. Juridisk konsulent… Læs artiklen
  • Få juridisk rådgivning til dit arbejdsliv

    Som en del af medlemskabet hos Maskinmestrenes Forening kan man få rådgivning om alt fra

    ...

    Få juridisk rådgivning til dit arbejdsliv

    Som en del af medlemskabet hos Maskinmestrenes Forening kan man få rådgivning… Læs artiklen
  • Søg job på mobilen

    App’en JobCoach fra Akademikernes A-kasse supplerer den rådgivning, som a-kassen tilbyder

    ...

    Søg job på mobilen

    App’en JobCoach fra Akademikernes A-kasse supplerer den rådgivning, som a-kassen tilbyder ledige… Læs artiklen
  • Timing og nætværk er afgørende

    En uopfordret ansøgning kræver grundigt benarbejde, netværk og timing.

    Når der ikke

    ...

    Timing og nætværk er afgørende

    En uopfordret ansøgning kræver grundigt benarbejde, netværk og timing. Læs artiklen
  • Drømmejobbet kræver mere end en ansøgning

    Det er ikke nok at sende en ansøgning. Brug dit netværk, ring til arbejdsgiveren og skaf

    ...

    Drømmejobbet kræver mere end en ansøgning

    Det er ikke nok at sende en ansøgning. Brug dit netværk, ring… Læs artiklen
  • Forbered dig på jobsamtalen

    Det er vigtigt at forberede sig grundigt inden jobsamtalen. Gennemtænkte svar gør en afgørende

    ...

    Forbered dig på jobsamtalen

    Det er vigtigt at forberede sig grundigt inden jobsamtalen. Gennemtænkte svar gør… Læs artiklen
  • CV'et skal skræddersys efter stillingen

    Som ansøger skal du forholde dig til stillingen og skræddersy dit CV ved at fremhæve

    ...

    CV'et skal skræddersys efter stillingen

    Som ansøger skal du forholde dig til stillingen og skræddersy dit CV… Læs artiklen
  • Fang opmærksomheden med et overskueligt CV

    CV’et er det første, Marianne Koch Fischer, HR Business Partner i MAN Energy Solutions, læser

    ...

    Fang opmærksomheden med et overskueligt CV

    CV’et er det første, Marianne Koch Fischer, HR Business Partner i MAN… Læs artiklen
  • Ny hjemmeside til maskinmestrene

    Maskinmestrenes Forening har udviklet en hjemmeside, der giver medlemmerne nem og hurtig

    ...

    Ny hjemmeside til maskinmestrene

    Maskinmestrenes Forening har udviklet en hjemmeside, der giver medlemmerne nem og hurtig… Læs artiklen
  • Læg en plan for din jobsøgning

    Det er hårdt arbejde at søge job, og derfor bør du have en strategi  for din jobsøgning og en

    ...

    Læg en plan for din jobsøgning

    Det er hårdt arbejde at søge job, og derfor bør du have… Læs artiklen
  • Den gode ansøgning

    Læs jobannoncen grundigt igennem og se den som et brev, du  skal besvare. Det gør det lettere

    ...

    Den gode ansøgning

    Læs jobannoncen grundigt igennem og se den som et brev, du skal… Læs artiklen
  • Jobportal for maskinmestre

    Maskinmesterjob.dk er en online jobportal for virksomheder og maskinmestre, som vil rykke

    ...

    Jobportal for maskinmestre

    Maskinmesterjob.dk er en online jobportal for virksomheder og maskinmestre, som vil rykke… Læs artiklen
  • Du bliver ansat på dine samarbejdsevner

    Personlige kompetencer vægter endnu højere end maskinmestrenes tekniske faglighed, lyder det

    ...

    Du bliver ansat på dine samarbejdsevner

    Personlige kompetencer vægter endnu højere end maskinmestrenes tekniske faglighed, lyder det fra… Læs artiklen
  • DIN Forsyning fandt deres nye medarbejder på Maskinmesterjob

    Annette Weeth er HR-chef i DIN Forsyning, og hun har har gode erfaringer med at annoncere for

    ...

    DIN Forsyning fandt deres nye medarbejder på Maskinmesterjob

    Med en stillingsannonce på Maskinmesterjob.dk kom DIN Forsyning i direkte kontakt med… Læs artiklen
  • Novo Nordisk søger passion og drive hos kandidater

    Selvom erfaringen er begrænset, kan man brænde igennem med energi og gejst – og et

    ...

    Novo Nordisk søger passion og drive hos kandidater

    Selvom erfaringen er begrænset, kan man brænde igennem med energi og gejst… Læs artiklen
Se flere artikler

OBS! Maskinmesterjob.dk benytter sig af cookies, for at kunne virke optimalt, klik "OK" for at accepterer.