Renseanlæg Avedøre forsyner nu naturgasnettet med opgraderet biogas, og samtidig producerer et forsøgsanlæg metan på basis af vulkanske mikroorganismer og CO2 og brint fra en elektrolyseproces.
Ved idriftsættelsen i 1969 hed det Avedøre Kloakanlæg. I dag er navnet Renseanlæg Avedøre og spildevandsanlægget er en del af BIOFOS, som er landets største spildevandsvirksomhed. Men selv om rensning af spildevand stadig er hovedformålet, er vandrensningen kun første led i en ny cirkulær udnyttelse af biogasproduktion og slamforbrænding.
To nye anlæg er blevet koblet på renseanlæggets gasledning: Et opgraderingsanlæg, som gør biogassen klar til naturgasnettet ved at skille CO2-delen fra metanen, og et demonstrationsanlæg som ved hjælp af en vulkansk mikroorganisme, Archaea, kan omdanne brint og CO2 til metan. Brinten kommer fra en elektrolyseproces - derfor kaldes princippet også Power-to-Gas. Perspektivet er, at processen drives af grøn vindmøllestrøm, og dermed bliver processen 100 procent baseret på vedvarende energi.
»Vi mener, at det forpligter at være landets største spildevandsselskab. Vi skal være med til udvikle og afprøve de løsninger, som kan blive en del af fremtidens spildevandsdrift, som kommer til at omfatte forskellige former for energiproduktion og genvinding af værdifulde ressourcer baseret på vedvarende energikilder. På sigt er målet for BIOFOS, at vi skal være CO2-neutrale, og det mål skal de nye løsninger være med til at opfylde,« siger Joachim Rasmussen, maskinmester og driftschef på anlægget i Avedøre.
Biogas og slamforbrænding
Årligt renses 26-27 millioner kubikmeter vand på Renseanlæg Avedøre, og fra slammet produceres 3,5 millioner Nm3 biogas, som hidtil er blev brugt i en gasmotor, mens en mindre del af gassen er blevet brændt af i en fakkel.
»Vores biogas har et metanindhold på cirka 60 procent, og det har vi indtil nu brændt af i en gasmotor, der har leveret varme til vores udrådningsproces og til vores rumopvarmning. CO2-indholdet i gassen er blevet lukket ud i atmosfæren, men skal nu udnyttes i forsøgsanlægget til at producere metan,« fortæller Joachim Rasmussen.
Ud over biogasproduktion er der et slamforbrændingsanlæg, hvor slammen, der blandt andet indeholder fosfor, nitrat, kvælstof og tungmetaller bliver til aske og derefter lægges på deponi, men senere kan udnyttes ved at blive tilbageført som eksempelvis næring til landbrugets afgrøder. Asken indeholder op til 10-12 procent fosfor, som er en begrænset ressource.
»Slamforbrændingsanlægget leverer også energi i form af overskudsvarme fra røggassen og reject-vandet,« siger Joachim Rasmussen
Allerede ved renseanlæggets idriftsættelse i 1969 blev der etableret to store rådnetanke til slammet. Formålet med udrådningen var dengang ikke biogasproduktion, men simpelthen at reducere omfanget af slammængderne. Senere er bygget yderligere to rådnetanke, så der er i alt fire rådnetanke med en samlet kapacitet på 24.000 ton slam.
