11/10 2017

Maskinmesterskolen København

Stilling:

Underviser på el-området 

Information om virksomheden

Media

Underviser på el-området 

Fremtiden hviler på skuldrene af maskiner. Disse maskiner bliver drevet af elektricitet. Det er derfor afgørende for Danmark, at der uddannes dygtige maskinmestre med viden indenfor el-området.

Maskinmesterskolen København (MSK) er i en rivende udvikling, og søger at udvide teamet af dygtige undervisere indenfor netop el-området.

Hvis du ligesom os brænder for at formidle teoretisk stof og gøre det håndgribeligt for de studerende, og hvis du kunne tænke dig at blive del af et dygtigt underviserteam på en dynamisk arbejdsplads, kan du måske blive MSK’s nye underviser!

Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, ingeniør eller elinstallatør med relevant erhvervsfaring indenfor området, og ikke mindst, at du er motiveret for at undervise fremtidens maskinmestre.

Du kommer til at arbejde som del af et dygtigt underviserteam, hvor vi hver især har forskellige kompetencer. Det er derfor ikke vigtigt, at du er den bedste til det hele, men du må meget gerne ønske at blive en af de bedste til netop dit område - så hjælper vi dig med at få det til at ske.

VIL DU GERNE VÆRE BLANDT DE BEDSTE?

På MSK tilbyder vi nemlig en række udviklingsmuligheder for vores undervisere. Som underviser vil du få udviklet dine undervisnings- og formidlingskompetencer. Du vil også få mulighed for at være med i såvel forskning som udvikling af konkrete maskinrelaterede projekter. Dette samarbejde kan både foregå internt på skolen, og i en af de mange samarbejdsvirksomheder, som også er en del af MSK.

MSK tilbyder et væld af faglige videreuddannelsesmuligheder for dig personligt, og vi hjælper dig til at blive en fremragende underviser på el-området. Videreuddannelsen kan eksempelvis bestå af enkeltkurser, fag på DTU, en masteruddannelse, en ph.d.-grad mv. Vi vil med andre ord gå rigtigt langt, og har ressourcerne til at hjælpe dig med at gøre din faglige profil endnu stærkere end, når du starter hos os.

KORT OM MASKINMESTERUDDANNELSEN

Maskinmesteruddannelsen på MSK er på en og samme tid meget praksisorienteret og teoretisk velfunderet. Formålet er, at de studerende lærer ”at tænke med hænderne”. Altså forstås, at de studerende både lærer om de teoretiske modeller OG oparbejder en vis fortrolighed med hvordan elektriske systemer fungerer i praksis.

Vores studerende sætter pris på, når du som underviser formidler teorien ved at give konkrete eksempler fra praksis, og i det hele taget formidler vigtigheden el-området. Du skal med andre ord kunne være med til at engagere de studerende for faget. Det gør du selvfølgelig ikke alene, men i samarbejde med vores team af gode undervisere.

På MSK vægtes samarbejdet mellem undervisere højt – både indenfor dit fagområde, men også på tværs af fagområderne.

Når du begynder hos MSK, får du en anden dygtig underviser som mentor.

Undervisningen på el-området knyttes til de studerendes projekter længere fremme i deres uddannelsesforøb.. Derfor vil du som underviser også have en rolle, som vejleder for de studerendes projekter, som de arbejder med. Du kan læse mere om undervisningen i studieordningen her.

INTERESSERET?

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk institution med dygtige og engagerede kollegaer. MSK tilbyder en god løn, trygge arbejdsvilkår, muligheder for videreuddannelse, og et godt fagligt såvel som socialt miljø. Vi er netop flyttet ind i vores nye bygninger i Kgs. Lyngby, og har i den forbindelse opdateret vores værksteder og laboratorier.

Den opslåede stilling kan være på fuldtid eller deltid (20-35 timer pr. uge). Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat i efteråret 2017.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningschef Lene Daugaard på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. /mobil 2944 8412, eller rekrutteringsrådgiver Emil Daniel Christensen på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it./mobil 5151 8980.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning vedhæftet CV til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. senest mandag den 6. november 2017, kl. 12.00.

Vi opfordrer alle interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

MASKINMESTERSKOLEN KØBENHAVN

Maskinmesterskolen København er med sit høje faglige niveau og internationale, udviklingsorienterede fokus en foretrukken leverandør af maskinmestre, til erhvervslivet. Gennem kompetent teknisk ledelse bidrager vores kandidater til vækst og udvikling i virksomheder og organisationer - til lands og til vands.

Maskinmesterskolen København er landets ældste maskinmesterskole og har uddannet maskinmestre siden 1906. Der er ca. 900 studerende og 70 ansatte. Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse i maskinteknisk drift og ledelse.

Mød en maskinmester (Jobopslag)

Herunder kan du læse om maskinmestre, som løfter meget forskellige opgaver i det danske samfund og erhvervsliv.

Klik på knappen herunder for se flere maskinmestre, som arbejder inden for dette område.

  • Nichlas Thomsen

    Nichlas Thomsen er maskinmester på Molslinjens katamaranfærge mellem Aarhus og Odden. Han

    ...

    Nichlas Thomsen

    Molslinjen 

    Læs om Nichlas
  • Thomas Almegaard

    Thomas Almegaard er maskinmester og Site Manager for Nysted Havmøllepark. Han var i foråret

    ...

    Thomas Almegaard

    Nysted Havmøllepark 

    Læs om Thomas
  • Kenn-Ulrik Brix Sørensen

    Maskinmester Kenn-Ulrik Brix Sørensen leder de praktiske opgaver med at fjerne radioaktiv

    ...

    Kenn-Ulrik Brix Sørensen

    Dansk Dekommissionering 

    Læs om Kenn-Ulrik
  • Kim Ekelund Schultz

    Kim Ekelund Schultz er maskinmester på NISSEN energi teknik, hvor han designer CHP-anlæg

    ...

    Kim Ekelund Schultz

    NISSEN energi teknik 

    Læs om Kim
  • Michael Petersen

    Maskinmester Michael Petersen arbejder med energioptimering og energibesparelser i Skive

    ...

    Michael Petersen

    Skive Kommune 

    Læs om Michael
  • Jacob Ordrup Pedersen

    Maskinmester Jacob Ordrup Pedersen er chef for automationsafdelingen i Tivoli. Sammen med sine

    ...

    Jacob Ordrup Pedersen

    Tivoli 

    Læs om Jacob
Mød en maskinmester

OBS! Maskinmesterjob.dk benytter sig af cookies, for at kunne virke optimalt, klik "OK" for at accepterer.