16/11 2020

Eurowind Energy A/S

Stilling:

SCADA/OPERATIONS/ANALYTICS ENGINEER

Information om virksomheden

SCADA/OPERATIONS/ANALYTICS ENGINEER

SCADA/Operations/Analytics engineer

Kan du udvikle den måde, vi driver solparker på, og kan du understøtte og supportere vores tekniske projektledere i komplicerede sager (både sol og vind)? Har du analytisk flair og evner du at analysere og strukturere data? Så er du måske vores nye SCADA/Operations/Analytics engineer.

Vi er i en rivende udvikling og forventer en stor tilgang af solparker i fremtiden. Med erfaringen fra driften af en solparkportefølje gennem de seneste år har vi nu behov for en fokuseret ressource, som skal videreudvikle vores måde at arbejde med driften af solparker på. Vi har stor erfaring med overvågning af vores vindmøller og solparker, hvor vi løbende får store mængder informationer og data, som vi gerne vil bruge i endnu højere grad end i dag, til at optimere driften fremadrettet. Vi søger derfor en SCADA/Operations/Analytics engineer til en nyoprettet stilling på vores hovedkontor i Hobro med tiltrædelse snarest muligt.

”At være en del af den grønne omstilling i Europa er en vigtig del af vores DNA i Eurowind Energy. Med udvidelsen af vores portefølje med solparker bliver vores bidrag endnu større, og vi glæder os til at kunne udnytte de synergier, der ligger i en bredere portefølje”, udtaler Head of Asset Management René Rud Budtz.

Primære arbejdsopgaver:
Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Udvikle den måde, vi driver solparker på, herunder
    o Systematisere et stort data flow af alarmer og advarsler i vores dataopsamlingssoftware
    o Skabe det overblik, der gør os i stand til at lokalisere og udføre nødvendige tilretninger – både i software og på site
    o Skabe en overvågningsplatform til at hjælpe os med at reducere nedetid og sikre rapportering af nøgletal
    o Integrering af sol mod vores mølleovervågningsplatform ROTORsoft
    o På sigt sikre markedsintegration og levering af markedsydelser (systemydelser)

  • Drift af egen portefølje af solparker, herunder
    o Teknisk drift
    o Ansvar for vedligehold og udvikling af overvågningsplatform
    o Kommerciel håndtering (lokale samarbejdspartnere/elektrikere, vedligeholdelse af aftaler etc.)
    o Planlægning af inspektioner og fejlrettelser
  • Understøtte og supportere tekniske projektledere i komplicerede sager (både sol og vind)
  • Analysere og strukturere data

Den ideelle profil:

Du kan have flere forskellige tilgange til jobbet. Vi forestiller os, at du har:

  • En uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis elinstallatør, maskinmester, mekatroniker, diplom- eller civilingeniør inden for elektrisk energiteknik
  • Mindst 2-5 års erfaring med drift af elektriske anlæg – gerne drift af solparker
  • Gode sprogkundskaber i engelsk og gerne tysk
  • Gode analytiske evner og er talstærk

Som person er du handlekraftig, løsningsorienteret, gennemslagskraftig og vedholdende i dit arbejde. Det er vigtigt, at du er en holdspiller, der evner at dele ud af din viden til dine kolleger. Du får en stilling med høj grad af selvstændighed, og derfor skal du være selvdreven og vedholdende.

Vi kan tilbyde en spændende stilling i en virksomhed i rivende udvikling og en attraktiv branche. Du vil med udgangspunkt i hovedkontoret i Hobro blive en del af et kompetent og bredt forankret team i et uformelt arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt et kortfattet CV gennem vores online rekrutteringssystem. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Technical Asset Management Jesper Laursen på tlf. +45 40 30 70 65.

Eurowind-gruppen udvikler, sælger og administrerer vindmølle- og solcelleparker både lokalt i Danmark og i udlandet. Med udgangspunkt i en betydelig egen portefølje varetager vi både den tekniske og økonomiske administration af projekter. Vi oplever og forventer en fortsat vækst i antallet af udviklede projekter samt selskaber under administration.

Se mere på vores hjemmeside eller LinkedIn.

Mød en maskinmester (Jobopslag)

Herunder kan du læse om maskinmestre, som løfter meget forskellige opgaver i det danske samfund og erhvervsliv.

Klik på knappen herunder for se flere maskinmestre, som arbejder inden for dette område.

  • Optimerer vindmøller og karriere

    Lars Christensen begyndte som vindtekniker hos det daværende DONG Energy, da Horns Rev 2 var

    ...

    Optimerer vindmøller og karriere

    I det nye år starter maskinmester Lars Christensen i et nyt job hos NorSea Wind, som er service- og vedligeholdsleverandør til vindindustrien. Han er som 35-årig nyuddannet maskinmester, men har 10 års erfaring med vindmøller.

    Læs om Optimerer
  • Nu åbnes der op for medlemskab af Ocean Plastic Forum

    Som medlem af Ocean Plastic Forum kan blive organisationer, der som en væsentlig del af deres

    ...

    Nu åbnes der op for medlemskab af Ocean Plastic Forum

    Der åbnes op for medlemskab af Ocean Plastic Forum - partnerskabet der ønsker at bortskaffe plast i havet.

    Læs om Nu
  • Henrik Skytte Raahede

    I 2016 lukkede Henrik Skytte Raahede som fabrikschef sin daværende arbejdsplads SBS, da

    ...

    Henrik Skytte Raahede

    En fabrik lukker og en ny åbner

    Læs om Henrik
  • Brian Helldorf Alexandersen

    Brian Helldorf Alexandersen har valgt en karriere som selvstændig, og det har givet ham

    ...

    Brian Helldorf Alexandersen

    Som selvstændig sætter man sin egen standard

    Læs om Brian
  • Jakob Thanning

    Maskinmester Jakob Thanning arbejder i HOFOR som sektionsleder i Forsyningsanlæg. Han er blandt

    ...

    Jakob Thanning

    Lederambitioner i HOFOR

    Læs om Jakob
  • Nichlas Thomsen

    Nichlas Thomsen er maskinmester på Molslinjens katamaranfærge mellem Aarhus og Odden. Han

    ...

    Nichlas Thomsen

    Molslinjen 

    Læs om Nichlas
Mød en maskinmester