Robotter laver stålpladeprøver

Læs videre »Vi skal gøre arbejdet rigtigt og rettidigt hver gang, også når produktionen øges med 50 procent,« siger laboratoriechef Brian Rewentborg.

Brian Rewentborg er laboratoriechef hos NLMK DanSteel A/S – Danmarks eneste stålvalseværk, som årligt sender over 500.000 ton stålplader ud til kunder i Europa og USA.

Ingen stålplader forlader dog værket, før kvaliteten er nøje kontrolleret på laboratoriet, hvis daglige leder er maskinmester Brian Rewentborg, som første gang blev ansat i virksomheden i 1997, hvor han begyndte i produktionen. Siden havde han forskellige job i virksomheden indtil konkursen i 2002.

I nogle år arbejdede han i medicobranchen, indtil han i 2006 blev lokket tilbage til Stålvalseværket, som nu var blevet til NLMK DanSteel A/S, i stillingen som laboratoriechef.

»På laboratoriet skal vi sikre, at alle færdigproducerede stålplader har den kvalitet, som er aftalt med kunden. Ingen stålplader bliver sendt til kunderne, før den er testet hos os. Udfordringen er, at pladerne ligger klar til udskibning, men ikke kan sendes, før vi har haft dem gennem laboratoriet, og derfor er vores ekspeditionstid meget i fokus. En af de vigtigste opgaver har været at etablere nogle nye systemer, som gør, at vi ikke bliver en flaskehals, og som samtidig sikrer entydig identifikation af alle prøver samt fuld sporbarhed igennem hele processen,« siger Brian Rewentborg.

Flere slags tests

Alle stålplader, som bliver produceret på værket, får klippet et stykke af til prøver, der sendes til laboratoriet. Laboratoriet udfører slagprøvning, kemisk analyse, hårdhedsmåling, bøjeprøvning, trækprøvning på langs og tværs af valseretning og igennem tykkelsen (Z-test) samt ved høje temperaturer i temperaturkammer. Sammensætningen af prøveomfanget for hver plade er reguleret af krav fra standarder og kundekrav.

Noget af prøveforberedelsen er fuldt automatiseret, blandt andet slagprøverne, hvor der nu er en robotcelle, som udfører, hvad der – ved fuld udnyttelse – svarer til ni mands arbejde, og som kan udføre 20 prøver i timen, hvilket er mere end det aktuelle behov og dermed giver plads til en fremtidig produktionsforøgelse.

»Vi blander os mindst muligt i prøveprocessen, som er automatiseret mest muligt. Alle prøver udføres ”i blinde”, forstået på den måde, at vi ikke ved, hvem kunden er, eller hvilke specifikke krav der er til netop den prøve. Efter endt test uploades prøvningsresultaterne automatisk til Level 3-systemet, som sammenligner krav og resultater og i sidste ende afgør, om en plade er godkendt eller kasseret. At vi ikke blander os, er med til at øge troværdigheden af prøverne, fordi man så udelukker muligheden for manipulation eller menneskelige fejl,« fortæller Brian Rewentborg.

Få minutter efter et prøveresultat er godkendt, adviseres den kollega på værket, som står for at udskibe pladerne til kunden.

18/09 2018

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    At være international maskinmester på Sydfyn

    C.C.JENSEN A/S er en

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    At være international maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    Masser af muligheder for maskinmestre

    Maskinmester Bo Sværke Bonde har

    ...

    HOFOR A/S

    Masser af muligheder for maskinmestre

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    Grænseløse muligheder hos Ørsted

    Danmarks største havmøllepark er Anholt Havmøllepark

    ...

    Ørsted

    Grænseløse muligheder hos Ørsted

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher

OBS! Maskinmesterjob.dk benytter sig af cookies, for at kunne virke optimalt, klik "OK" for at accepterer.