Flere store udfordringer for fjernvarmesektoren

Media

Læs videre

På Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2018 ridsede formand Jesper Frost Rasmussen de største fremtidige udfordringer op for fjernvarmebranchen, som lige straks må undvære grundtilskuddet.

I juni 2018 vedtog et samlet Folketing en ny energipolitiske aftale. En aftale, der sætter retning for den videre udvikling af det danske energisystem – frem mod en bæredygtig energiforsyning. På Dansk Fjernvarmes landsmøde i slutningen af oktober gjorde foreningens formand Jesper Frost Rasmussen, som til daglig er borgmester i Esbjerg, status oven på energiforliget, og de udfordringer, som fjernvarmesektoren nu står med.
»Vi skal udnytte de store mængder overskudsvarme – ikke mindst når de mange nye datacentre kommer – og vi skal sikre, at fjernvarmekunderne ikke rammes af store prisstigninger, når grundbeløbet ophører.
Alt det forholder den nye energiaftale sig til, og det er rigtig godt. Men som så ofte, når der skal laves hurtige politiske aftaler inden en sommerferie, er det ikke altid, man når at blive helt færdige, og derfor er der også en række uafklarede elementer i energiaftalen, der ikke er færdigforhandlet og mangler afklaring,« sagde Jesper Frost Rasmussen.
Det nye energiforlig efterlader dermed fjernvarmeselskaberne med spørgsmålet: Hvad og hvordan skal de investere i fremtiden?

Overskudsvarme skal udnyttes
Jesper Frost Rasmussen fremhævede flere områder, hvor politikerne med energiaftalen sprang over, hvor gærdet er lavest og udfordringerne størst.
For det første udnyttelsen af overskudsvarme. At udnytte overskudsvarme, spildvarme, spildenergi er noget, fjernvarmen kan. Men nu har skatteministeriet ifølge Jesper Frost opfundet et begreb, der kaldes falsk overskudsvarme. Og for at undgå at fabrikanter sætter produktionen op for at sælge varme, og datacentre sætter særligt energislugende servere op, så mener SKAT, at overskudsvarme skal beskattes med en særlig høj afgift.
»Det er en skrivebordsøvelse af værste skuffe. Jeg har besøgt Fensmark Fjernvarme der modtager overskudsvarme fra det gamle Holmegaard-glasværk. De producerer hverken mere eller mindre glas, fordi de afleverer overskudsvarme til Fensmark Fjernvarme. De vil faktisk gerne reducere deres energiforbrug. Men udsigten med SKAT’s afgiftspolitik er, at i stedet for overskudsvarme og varmepumpe til varmeforbrugerne i Fensmark, er alternativet et nyt flisfyret anlæg. Det stik modsatte af hvad politikerne faktisk ønsker,« sagde Jesper Frost Rasmussen.

Tilslutnings- og forblivelsespligt
En anden stor udfordring er beslutningen om helt eller delvist at afskaffe muligheden for at anvende tilslutnings- og forblivelsespligt som redskab for kommunerne til at planlægge den grønne omstilling og skabe sikkerhed for deres investeringer.
»Energipolitikerne har så besluttet, at det i første omgang skal omfatte et forbud mod at indføre forbrugerbindinger fremadrettet – og så analysere betydningen af at afskaffe de eksisterende. Igen er der blot at sige, at sådan hænger verden ikke sammen. Sikkerhed for investeringer og mulighed for planlægning kan ikke opdeles før eller efter en given dato. Vi har sammen med Kommunernes Landsforening, Kommunekredit og en række store kommuner anbefalet regering og Folketinget at stoppe dette lovarbejde, så det kan foretages på et oplyst grundlag. Det håber vi politikerne vil lytte til,« sagde Jesper Frost Rasmussen videre.

Væk med kraftvarmekrav
Hertil kommer en stor udfordring med kraftvarmekravet. Det gælder for de mange værker, der mister grundbeløbet den 1. januar, og det gælder for de centrale kraftvarmeområder.
»Kraftvarmekravet er en klods om benet på selskaberne. Det er ikke mine ord, men det har vores minister Lars Chr. Lilleholt sagt. Og der er vi fuldstændig enige,« sagde Jesper Frost Rasmussen.
Han påpegede desuden, at hvis fjernvarmeselskaberne skal i mål med den grønne omstilling, nytter det ikke at kvæle dem i stram regulering med kraftvarme- og brændselsbindinger.
I sin tale til årsmødet konstaterede Jesper Frost Rasmussen også, at der er opstået en ”biomasseforskrækkelse” blandt politikerne på Christiansborg. Den forskrækkelse deler Jesper Frost ikke. Biomasse har i en årrække været afgørende på vejen væk fra kul i særligt de store byer, og det har været et effektivt værn mod prisstigninger i provinsen, påpegede han.
»Men når der nu er en sådan forskrækkelse, hvor politikerne for alt i verden gerne vil undgå, at særligt de mindre selskaber investerer i ny biomassekapacitet, så kan det undre, at de selvsamme politikere fastholder nogle politisk fastsatte krav, der tvinger selskaberne i de større byer til at investere i biomasse,« sagde Jesper Frost Rasmussen videre.

Flere store udfordringer for fjernvarmesektoren
29/10 2018

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    Grænseløse muligheder hos Ørsted

    Danmarks største havmøllepark er Anholt Havmøllepark

    ...

    Ørsted

    Grænseløse muligheder hos Ørsted

    Læs om Ørsted
  • Weiss ApS

    Et maskinmesterjob hos Weiss ApS kan give en masse faglig erfaring både i Danmark og i

    ...

    Weiss ApS

    Grøn energi i hele verden

    Læs om Weiss
  • Parker Hannifin

    Hos Parker Hannifin er der mange

    ...

    Parker Hannifin

    En verden af muligheder

    Læs om Parker
  • Nukissiorfiit

    Maskinmester René E. Fleischer har ansvar for energi- og vandforsyning i fire byer og otte

    ...

    Nukissiorfiit

    Sikrer grøn energi i Grønland

    Læs om Nukissiorfiit
  • Novo Nordisk

    Ledelse har altid interesseret maskinmester Martin Bach Andersen, og derfor slog han til, da

    ...

    Novo Nordisk

    Leder med hands on-opgaver

    Læs om Novo
Maskinmestrenes brancher

OBS! Maskinmesterjob.dk benytter sig af cookies, for at kunne virke optimalt, klik "OK" for at accepterer.