Hvorfor er vi her? Få svaret på Ajour

Media

Læs videre

CERN i Schweiz er et af verdens førende forskningscentre. Mød en dansker, der hver dag arbejder med fysikkens grundlæggende love og Universets oprindelse.
Hør mere om den internationale arbejdsplads CERN, der har brug for flere danske maskinmestre.

»Basalt set forsøger vi på CERN blandt andet at få svar på menneskets måske allerstørste spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvorfor er der galakser, stjerner og mennesker og i det hele taget liv på vores planet?«
Der er store ord på dagsordenen, når fysiker Lars Varming Jørgensen holder oplæg på Ajour på fredag 30. november.

Ifølge den gældende teori – kaldet Standardmodellen – burde der ikke være liv og fast stof i Universet. Ifølge teorien burde der være skabt lige meget stof og antistof ved Big Bang, og de to typer af stof burde ave udslettet hinanden, så der kun var fotoner tilbage, fortæller Lars Varming Jørgensen blandt andet.

»Men virkeligheden fortæller os jo noget andet, så teorien er ikke korrekt eller fuldstændig endnu. På CERN prøver vi at finde ud af, hvad der mangler i teorien. Det gør vi ved at genskabe de kollisioner mellem protonpartikler, som skete lige efter Big Bang, for at se, hvordan partiklerne opfører sig,« siger Lars Varming Jørgensen, der er fysiker, ph.d. på CERN.

Ved at studere partiklerne når de kolliderer med hinanden, kan man studere både stof og antistof, og på den måde håber fysikerne på CERN at kunne udvikle en bedre teori for Standardmodellen. En teori, som svarer bedre til det observerbare univers.

Mange ingeniører og teknikere

På Ajour 2018 vil Lars Varming Jørgensen fortælle om forskningen på CERN, og hvorfor CERN er en interessant arbejdsplads også for danske maskinmestre.

Genskabelsen af Universets allertidligste tilstand sker med såkaldte partikelacceleratorer, hvoraf den største er Large Hadron Collider, LHC, som ligger på CERN cirka 100 meter under jorden i en 27 kilometer lang ring under grænsen mellem Schweiz og Frankrig. På CERN arbejder til daglig cirka 2.500 medarbejdere

– foruden tilrejsende fysikere fra hele verden, som lejer sig ind på CERN for at kunne udføre deres eksperimenter.

Udover selve Large Hadron Collider er der en mængde tekniske støttesystemer, som er forudsætningen for, at eksperimenterne i acceleratoren overhovedet kan finde sted. Derfor har CERN’s fysikere en lang række ingeniører og teknikere, som kollegaer, heriblandt danske maskinmestre.

»Faktisk er det kun et mindretal af CERN’s faste medarbejdere, som er fysikere. De fleste er ingeniører og teknikere af forskellig slags, som står for at designe de maskiner og anlæg, som skal bruges til ksperimenterne i Large Hadron Collider, « fortæller Lars Varming Jørgensen, der er kandidat i fysik og matematik fra Aarhus Universitet og ph.d. fra Delft University of Technology i Holland.

Mangler danske medarbejdere

For at fysikerne på CERN kan udføre deres eksperimenter, kræves ”beam”, som er fysikersprog for den stråle af partikler, der skydes afsted i partikelacceleratoren. Uden beam ingen partikeleksperimenter. Derfor går en stor del af det tekniske arbejde ud på at designe, drifte og vedligeholde alle de systemer, som er med til at muliggøre beam. Det er blandt andet superledende processer, som forudsætter temperaturer tæt på det absolutte nulpunkt.

Ajour afholdes CERN-indlægget to gange - fredag den 30. november kl. 10.30 i Lokale Jylland og igen til konferencen for de studerende kl. 11.20 i Lokale Fyn.
Læs hele artiklen i Ajourmagasinet 2018.

Hvorfor er vi her? Få svaret på Ajour
26/11 2018

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    Grænseløse muligheder hos Ørsted

    Danmarks største havmøllepark er Anholt Havmøllepark

    ...

    Ørsted

    Grænseløse muligheder hos Ørsted

    Læs om Ørsted
  • Weiss ApS

    Et maskinmesterjob hos Weiss ApS kan give en masse faglig erfaring både i Danmark og i

    ...

    Weiss ApS

    Grøn energi i hele verden

    Læs om Weiss
  • Parker Hannifin

    Hos Parker Hannifin er der mange

    ...

    Parker Hannifin

    En verden af muligheder

    Læs om Parker
  • Nukissiorfiit

    Maskinmester René E. Fleischer har ansvar for energi- og vandforsyning i fire byer og otte

    ...

    Nukissiorfiit

    Sikrer grøn energi i Grønland

    Læs om Nukissiorfiit
  • Novo Nordisk

    Ledelse har altid interesseret maskinmester Martin Bach Andersen, og derfor slog han til, da

    ...

    Novo Nordisk

    Leder med hands on-opgaver

    Læs om Novo
Maskinmestrenes brancher

OBS! Maskinmesterjob.dk benytter sig af cookies, for at kunne virke optimalt, klik "OK" for at accepterer.