Fastholdelsesbonus

Udfordringen ved fastholdelsesbonusser

Ifølge funktionærlovens § 17 a har en funktionær i forbindelse med fratræden midt i en bonusperiode ret til en forholdsmæssig andel bonussen. Dette gælder som udgangspunkt også for fastholdelsesbonusser, selvom det kan stride mod formålet med en sådan bonus.

Dette udgangspunkt er blevet udfordret flere gange uden held. I en Højesteretsdom fra 2012 om fastholdelsesbonus i Energinet.dk, blev der dog åbnet op for, at der under særlige omstændigheder kan aftales fastholdelsesbonusser, der ikke er omfattet af funktionærlovens bestemmelser. Energinet.dk skulle lukke en kontrolrumsfunktion på Sjælland og havde i den forbindelse behov for at sikre, at medarbejderne fortsatte arbejdet indtil sidste dag. Højesteret kom frem til, at fastholdelsesbonussen ikke var omfattet af funktionærlovens bestemmelser, blandt andet under henvisning til at fastholdelsen af medarbejdere var af stor betydning for sikringen af virksomhedens drift samt hensynet til forsyningssikkerheden i Østdanmark. Medarbejderen var derfor ikke berettiget til en forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonussen.

Den nyeste sag for Højesteret bekræfter dog udgangspunktet. Sagen omhandlede en 3-årig fastholdelsesbonusordning, der var bygget op således, at funktionæren optjente et antal point om måneden afhængig af performance og fik udbetalt bonus til slut i perioden. Antal mulige point steg gradvist fra 100 point den første måned indtil at det den sidste måned af bonusperioden var muligt at optjene op til 250 point.

Medarbejderen opsagde sin stilling inden udløbet af bonusperioden, og fik i den forbindelse udbetalt omkring 660.000 kr. Medarbejderen krævede dog yderligere 160.000 kr., som han ville have haft ret til, hvis pointene var ligeligt fordelt over hele perioden. Dette fik medarbejderen medhold i, da Højesteret fandt, at bonussen i hvert fald delvist havde karakter af løn for udførelse af arbejde. Dommen viser, at retten til fastholdelsesbonus skal optjenes ligeligt gennem hele bonusperioden.

Hvad skal man være opmærksom på ved aftaler om fastholdelsesbonusser

Afgørende for om en fastholdelsesbonus er omfattet funktionærlovens bestemmelser er, om bonussen betragtes som løn for udført arbejde. Hvis en virksomhed gennem fastholdelsesbonus alene ønsker at fastholde en dygtig funktionær, så vil funktionæren have ret til en forholdsmæssig andel ved fratræden.

Formentlig skal der være ganske tungtvejende hensyn til virksomhedens fortsatte drift, før at en fastholdelsesbonus falder uden for funktionærlovens område. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en virksomhed skal flytte produktionen fra en landsdel til en anden og i den forbindelse har et særligt behov for at sikre, at medarbejderne i den enhed der lukkes ikke forlader virksomheden, før produktionen er helt afviklet. Bonussen må desuden ikke være afhængig af medarbejderens performance.

Af: Juridisk konsulent, Christian Bonne Rasmussen. Kontakt Maskinmestrenes Forenings juridiske konsulenter.

03/03 2019

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher