Stena Line vil sejle på grøn strøm

Færgefarten til og fra Danmark tager nu endnu et skridt på vej mod eldrevne færger, som kan udnytte grøn strøm fra vind- eller vandkraft og andre vedvarende energikilder.

Stena Jutlandica sejler på ruten Göteborg-Frederikshavn, og siden september 2018 har færgen været udstyret med et såkaldt Energy Storage System, som er et batterisystem, der overtager elforsyningen fra dieselgeneratorerne, når der er brug for strøm til færgens bovpropeller.

Energy Storage Systemet på Stena Jutlandica er første skridt på vej mod en langt mere omfattende elektrificering af Stena Lines’ færger. Målet er, at flere af rederiets færger er fuldt elektrificerede senest i 2030.

»Dette projekt er en vigtig del af vores målrettede indsats for at reducere vores skibes påvirkning af miljøet. I takt med at størrelsen og prisen på batterier falder, bliver batteridrift et meget attraktivt alternativ til traditionelle brændstoffer til søfart, eftersom udledninger skal kunne elimineres fuldstændig i fremtiden,« siger Erik Lewenhaupt, Head of Sustainability i Stena Line.

CO2-besparelser og ekstra backup

Johan Stranne er Senior Chief Engineer på Stena Jutlandica, som han har sejlet med siden 2013. Der er tale om en Ro-Pax-færge, som i høj grad sejler med lastbiler og godstrafik. »Vi bruger batterierne i stedet for dieselgeneratorerne, når der skal leveres strøm til de to bovpropeller. I stedet for at starte alle tre generatorer, bruger vi nu batterierne til at drive propellerne og har en generator tændt som backup, når færgen lægger til kaj og ved afsejling.

En anden positiv effekt er øget forsyningssikkerhed, da vi nu har konstant adgang til elektricitet. Hvis generatorerne svigter, har vi backup på batterierne, så vi undgår blackout om bord,« siger Johan Stranne. Hvis der skulle ske noget med generatorerne, er der strøm til 30-40 minutters elforsyning fra batterierne, som vil kunne levere til alle elinstallationer om bord hvis nødvendigt. Ved at anvende batterier og dermed reducere brugen af dieselgeneratorer spares årligt cirka 500 ton brændstof, og udledningen af CO2 reduceres med 1.500 ton. Det svarer til den mængde, som 600 personbiler udleder årligt.

»Foreløbig ser det ud til, at vi har 35 procent færre driftstimer på generatorerne med batterierne. Ud over brændstofbesparelsen handler det om besparelser til smøreolie og mindre slid på generatorerne,« siger Johan Stranne.

Stand-alone-container

En yderligere gevinst er, at bovpropellerne nu starter meget hurtigere.

»Med generatorerne kan det tage op mod to minutter at få startet bovpropellerne, men med batterierne er der strøm på i løbet af 10-15 sekunder, fordi de er faset ind på tavlen med det samme,« siger Johan Stranne. Batteriløsningen fra Corvus Energy er placeret i en container, som står agter på dækket af Stena Jutlandica. Herfra er trukket kabler ned til eltavlerne i maskinrummet.

»Energy Storage Systemet er leveret som stand-alone-løsning. Alt udstyret – batterier, converter, transformator og styresystem – sidder i containeren. Fra maskinrummet kan vi så styre udstyret i containeren. Det er en meget fin løsning, som ikke forstyrrer skibsdriften eller lastningen af færgen. Hele installationen af containeren og kabler er sket med minimal forstyrrelse af færgens drift. Vi har ikke været forsinket eller måttet aflyse afgange under installationen, så det har været en rigtig god løsning også i installationsfasen,« siger Johan Stranne.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 2, 2019.

04/03 2019

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher