Kom til Thy, maskinmestre!

Media

Læs videre

Af Joel Goodstein – Foto Lars Horn

Thy har en af de højeste andele af private virksomheder i Danmark. 70 procent af beskæftigelsen ligger i private virksomheder, og det giver et godt arbejdsmarked med mange valgmuligheder for maskinmestre, lyder meldingen fra Thy Erhvervsforum.

Thys ledighed på kun 2,8 procent er også klart under landsgennemsnittet. Al tale om et kriseramt Udkantsdanmark bør dermed høre op, siger den lokale erhvervschef Kim Bak Kristensen.

»Vi har mistet et par store arbejdspladser de seneste år. Oticon og Coloplast har lukket ned i vores område svarende til cirka 1.200 arbejdspladser. Men de virksomhedslukninger har faktisk skabt nye muligheder, og vi har genskabt alle de mistede arbejdspladser og har i dag en meget lav ledighed. Så der er ingen grund til at betænke sig, hvis man overvejer at søge nye muligheder i Thy som maskinmester,« siger Kim Bak Kristensen.
Thy er kendetegnet af en stor fremstillingssektor inden for mange brancher og har også en underskov af små og mellemstore virksomheder. Metalindustrien, møbelindustrien samt værktøjs- og maskinindustrien er godt repræsenteret i området.

»Thy har mange slags virksomheder. Både store producenter, men også rigtig mange underleverandører som dyrker forskellige tekniske nicher. Der er meget at vælge imellem som maskinmester og vi ser også en tendens til, at kompetencekravene generelt stiger, hvilket kun er en fordel for maskinmestre,« siger Kim Bak Kristensen.

Fra Bybo til Thybo

Under sloganet ”Fra Bybo til Thybo” prøver Thys Erhvervsforum at lokke byboere fra andre egne af landet til Thy. At en placering i Jyllands nordvestlige hjørne skulle være en hindring for at tiltrække nye, dygtige medarbejdere, tilbageviser Kim Bak Kristensen uden tøven.

»Thy har rigtig mange af de forhold, som gør det til et attraktivt sted at bo og arbejde. Billige boliger, garanteret børnepasning, masser af natur og rekreative muligheder tæt på havet. Man skal ikke flytte til Thy, hvis man vil mure sig inde, men hvis man har lyst til at blive en del af et aktivt lokalmiljø, så er Thy helt oplagt. Man lærer hurtigt sine naboer og de lokale at kende. Vi har hele pakken, når det gælder job og fritid,« siger Kim Bak Kristensen.
Han ser maskinmestre som et kæmpe aktiv for erhvervslivet i Thy og efterlyser mange flere maskinmestre, som kunne have lyst til at arbejde og måske bosætte sig i området.

»Maskinmestre kan gå ind og gøre en forskel på rigtig mange forskellige virksomheder. De kommer med praktisk-teknisk forståelse, men også med den nødvendige forretningsforståelse, og de kompetencer har mange virksomheder brug for til at udvikle deres konkurrenceevne. Maskinmestre kan omsætte planer til handling og bidrage til innovation. Det er noget, alle virksomheder efterspørger,« siger Kim Bak Kristensen.

Hvis man er bange for at få abstinenser ved at forlade bylivets kulturelle tilbud, ligger flere af Jyllands største byer inden for cirka en times kørsel, heriblandt Holstebro, Viborg og Aalborg. Fra sidstnævnte er der heller ikke langt ud i den store verden – med mange daglige, internationale flyafgange.

»Hvis du er maskinmester og gerne vil til Thy at arbejde og måske bo, så tag kontakt til Thy Erhvervsforum, så vil vi gøre alt for at få det til at ske,« siger Kim Bak Kristensen.

Læs artiklen i Maskinmesteren nr. 4, 2019.

Kom til Thy, maskinmestre!
16/04 2019

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher