Nye Crew Transfer Vessels skal sejle i to meters bølgehøjde

Havmølleparkerne flytter stadigt længere til havs, og derfor er der brug for ny typer Crew Transfer Vessels – CTV – som kan transportere mandskab og materiel ud til de stadigt flere havmøller i Nordsøen. Rederiet MH-O&Co i Esbjerg har netop søsat en ny type CTV efter eget design, som skal opfylde ét overordnet formål: Flere dage på havet. De to nye transportkatamaraner – MHO Gurli og MHO Esbjerg – er designet af Mik Henriksen og hans kollegaer i MH-O&Co, og udstyret i maskinrummene er valgt i samarbejde med motorleverandøren Granly Diesel, hvor maskinmester og Chief Operation Officer Preben Vogt har været en af sparringspartnerne – som følge af et flerårigt samarbejde.

»Den helt store udfordring i branchen er, at der er 20 procent off-hire-dage, hvor vi ikke kan komme til havs på grund af vejret og bølgeforholdene. Derfor har vi ønsket at designe en ny generation af CTV’er, som kan sejle mange flere dage, da de kan manøvrere ind til møllerne i op til to meters signifikant bølgehøjde. Forhåbentlig kan vi med de nye CTV’er komme ned på fem procent off-hire-dage,« siger Mik Henriksen, der ejer og leder MHO&Co, som han etablerede i 2015 efter mange år i den maritime branche, blandt andet som navigatør på hurtigfærger og i offshore-branchen.

Større, mere robuste fartøjer

Ifølge Mik Henriksen har ældre generationer af CTV’er ofte udfordringer med for spinkelt design, som ikke kan håndtere forholdene til søs.

»Generelt er mange CTV’er ikke robuste nok i deres design, og slet ikke når mølleparkerne rykker ud på dybere vand længere fra land. Man ser problemer med omstyringen til Controlable Pitch Propellers, fordi man prøver at køre hurtigere, end det er muligt. Man ser aksler, der bukker, fordi de er for spinkle. I det hele taget er motorerne for små og bliver ofte presset til det yderste. Man har underdimensioneret fartøjerne af hensyn til vægten. Vi har valgt at gå en anden vej og bygger nu større fartøjer, som teknisk er bestykket til at klare forholdene til havs,« siger Mik Henriksen.

De to nye CTV’er har hver fire 1.000 HK Cummins-motorer og to generatorer til at drive to bov-thrustere og fire jets. Fartøjerne er 39 meter lange – i forhold til tidligere generationers 25-27 meter. Lastmæssigt kan de klare op til 65 ton – i forhold til tidligere generationers 7-15 ton. Fartøjerne kan have 24 mand med ud til møllerne, men der er mulighed for at sejle med 40 mand, hvis det ønskes. I så fald skal sikkerhedsudstyret dog opgraderes. Der er mulighed for at sejle med 10, 20 og 40 fods-containere, og der kan transporteres 65.000 liter fuel med ud til møllerne.

»Vi vil gerne være totalleverandør for mølleparkerne, når det gælder transport af både mandskab og materiel. Derfor har vi bygget mere robuste fartøjer med meget større kapacitet. Men vi har også konsekvent opgraderet motormæssigt på alle komponenter og navigationsmæssigt, så vi meget hurtigt kan lægge til ved møllerne og bakke af, når folk skal sættes af og hentes igen,« siger Mik Henriksen.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 5, 2019.

24/05 2019

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher