Virksomheder vil være en del af grøn omstilling

Læs videre »For 2,8 milliarder kroner kan hele den kollektive busdrift blive emissionsfri,« sagde Jens Boe Jacobsen, Arriva, på den energipolitiske konference, som 2. oktober blev afholdt af Erhvervslivets Klimalliance.

For prisen på 28 km motorvej vil hele den kollektive busdrift kunne omstilles til emissionsfri kørsel. Sådan lyder tilbuddet fra Arriva, der med 1.000 rutebusser er Danmarks største busoperatør.

På den energipolitiske konference ”Dansk klimalov – hvordan når vi i mål?” fremsatte Jens Boe Jacobsen, Business Development Director hos Arriva Danmark, tilbuddet til politikerne: Find 2,8 milliarder kroner, og I får grøn busdrift i hele Danmark. Arriva er allerede i gang med omstillingen til grøn transport: I 2020 bliver fem nye 100 procent eldrevne havnebusser sat ind i Københavns Havn – som afløsere for de nuværende dieseldrevne havnebusser. Arriva efterlyser en mere visionær politik i landets kommuner, når det gælder fremtidens kollektive bustrafik.

»Den emissionsfri teknologi er til rådighed, men den er dyrere end dieselteknologien. En dieselbus koster rundt regnet 1,5 million kroner, mens en elbus koster tre gange så meget. Med det udgangspunkt skal kommunerne vælge, om de vil køre færre busafgange eller finde flere penge til bustrafikken. Derfor ser vi ikke ret mange udbud, hvor der er krav om emissionsfri kørsel. Alene på grund af økonomien,« sagde Jens Boe Jacobsen. Derfor foreslår Arriva, at der ydes en økonomisk håndsrækning til kommunerne, så der kan komme gang i den grønne omstilling af bustrafikken.

»Hvis den offentlige bustrafik skal bidrage til 2030-målet om CO2-reduktioner, skal der snart ske noget, for der investeres hele tiden i nye dieselbusser, som vil køre mange år frem. Men hvis kommunerne fra 2021 får stillet 2,8 milliarder kroner til rådighed, tør vi godt garantere, at 90 procent af den kollektive bustrafik er emissionsfri i 2030,« sagde Jens Boe Jacobsen på konferencen.

Energikrævende cement

Hvis Danmarks eneste cementproducent Aalborg Portland lukkede i morgen, ville den nationale CO2-udledning fra den ene dag til den anden blive reduceret med fire procent. Så meget energi bruger cementproducenten i sine processer, der blandt omfatter kalcinering ved 800 °C. Virksomheden bruger mere energi end Bornholms samlede forbrug. Det fortalte virksomhedens Managing Director Michael Lundgaard Thomsen på den energipolitiske konference.

»Når vi opvarmer kridtet til 800 °C, frigøres CO2, som i millioner af år har været bundet i kridtet. Vi er desuden afhængige af både el og naturgas fra det overordnede energisystem og må derfor afvente den overordnede omstilling til vedvarende energikilder. Vi kan ikke selv producere tilstrækkelig grøn energi til vores produktion, selv om vi importerer 200.000 ton udenlandsk industriaffald og brænder det af, hvilket fortrænger cirka 100.000 ton fossilt brændsel. Vi leverer også overskudsvarme til Aalborg. Desuden har vi udviklet en mere klimavenlig cement, Futurecem, hvor der i stedet for kridt anvendes ler, som afgiver meget mindre CO2,« sagde Michael Lundgaard Thomsen.

Certificering af kødproducenter

På konferencen lød meldingen også fra slagterikoncernen Danish Crown: Vi har fået at vide, at vi er en del af problemet, men nu vil vi også være en del af løsningen. »Vi er i gang med at sætte klimamål, som vi selv synes er ambitiøse. Vi vil have reduceret vores CO2-udledning fra hele vores værdikæde med 50 procent inden 2050,« sagde viceadministrerende direktør Preben Sunke på den energipolitiske konference. Cirka 90 procent af klimabelastningen ligger hos kødproducenterne i landbruget, og derfor vil Danish Crown nu i gang med en certificeringsordning, som skal hjælpe og motivere producenterne til at reducere deres klimabelastning. »Målet er, at alle vores kødleverandører får lavet konkrete planer for, hvordan de kan sænke deres klimabelastning,« sagde Preben Sunke.

15/10 2019

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher