Først akademiker, så maskinmester

På værkstedsskolen var han 10 år ældre end den næstældste. 48 år gammel er Jens Johansen begyndt på maskinmesteruddannelsen. Når han står færdiguddannet maskinmester i januar 2023, vil han være 52 år.

»Jeg har en datter på 21 år, som dermed er jævnaldrende med mange af mine medstuderende,« siger han.

Det er ikke en overdrivelse at sige, at Jens Johansen har taget langt tilløb til at blive maskinmester, siden han i 2000 afsluttede sin kandidatgrad fra universitetet.

»Min uddannelse som cand.techn.soc. er næsten 20 år gammel og ubrugt, så den er svær for en arbejdsgiver at tage alvorligt i dag. Miljøområdet, som uddannelsen retter sig mod, har ændret sig meget, siden jeg blev uddannet. Derfor måtte der noget nyt i gryden – enten en omfattende opdatering af mine kompetencer eller noget helt nyt. Jeg valgte noget helt nyt, som blev maskinmester,« siger Jens Johansen.

Men oprindelig var hans plan at komme til at arbejde med miljøet, som i 1990’erne for alvor var blevet en politisk prioritering. Derfor begyndte han at læse på Tek-Sam-uddannelsen på Roskilde Universitetscenter.

»Jeg er opvokset i Roskilde, har gået på gymnasie i byen og begyndte derefter på det lokale universitet. Jeg var ikke helt afklaret med, hvad jeg præcist ville arbejdsmæssigt, men jeg valgte Tek-Sam-uddannelsen, som bredt rettede sig mod et job inden for miljøområdet – for eksempel som projektleder eller sagsbehandler i en kommune, en miljømyndighed eller en miljøorganisation,« fortæller han.

Nedprioriteret miljø
I 2000 stod Jens Johansen færdiguddannet cand.techn.soc. – efter fem års studier.

»Dengang var det en uddannelse, som kunne vinkles i mange retninger. Men det var måske også problemet, når man skulle sælge sig selv til en arbejdsgiver. Hvad var det egentlig, man kunne? Det var ikke en uddannelse, som havde et meget bundet pensum med nogle helt specifikke kompetencer. Man lærte at trække forskellige fagligheder ind i et miljøprojekt, men det var lidt svært forklare, hvad man egentlig kunne, og to kandidater kunne have endog meget forskellige kompetencer, som uddannelsen så ud dengang,« siger han.

I 2001 – året efter at Jens Johansen blev uddannet – kom en ny regering til, som nedprioriterede miljøområdet. Det gjorde ikke jobmulighederne bedre.

»Jeg søgte blandt andet et seks måneders vikariat i Sønderjylland. Da jeg kontaktede dem, fortalte de, at der var kommet 63 kvalificerede ansøgninger,« fortæller Jens Johansen, som ikke fik vikariatet.

Undervisning af håndværkere
Efter nogle år som ledig, på kurser og i projektansættelser flyttede Jens Johansen til Fyn i 2006 og begyndte som underviser på den daværende Odense Tekniske Skole.

»Til sidst måtte jeg konstatere, at der ikke var et job til mig, hvor jeg kunne bruge min kandidatuddannelse. I stedet valgte jeg at blive underviser og fandt heldigvis ud af, at jeg godt kunne lide at formidle,« siger han.

De næste 12 år underviste han i matematik og lidt i kemi. Der var tale om håndværkerelever på henholdsvis EUD og EUX-uddannelserne.

»Jeg er matematisk student, så det var nok til at kunne undervise håndværkereleverne, som skal have matematik på e-, d- og c-niveau. Jeg kunne også undervise i helt grundlæggende kemi. Skolen ville også gerne have mig til at undervise i fysik, men det ville kræve, at jeg kunne afvikle fysikforsøg, og det følte jeg mig ikke sikker nok til at kunne gøre tilstrækkeligt professionelt. Hvad hvis noget gik galt under et forsøg? Så det måtte jeg takke nej til,« siger Jens Johansen.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 12, 2019.

03/01 2020

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher