Ny ferielov på trapperne

Vi er er i slutningen af ferieåeret 19/20, hvilket vil sige, at den sidste restferie skal planlægges og afholdes, inden det nye ferieår starter som sædvanligt den 1. maj 2020. Det kommende ferieår er et kort et af slagsen, det varer nemlig kun 4 måneder, indtil vi den 1. september 2020 overgår fuldt ud til den nye ferielov og samtidighedsferie.

Har man arbejdet i hele optjeningsåret fra 1. januar – 31. august 2019, vil man have optjent 16,64 feriedage svarende til 3 uger og lidt over halvanden dag. Der er altså mulighed for at afholde de sædvanlige 3 ugers sommerferie i det korte ferieår.

Ønsker man at holde mere end 16,64 dages ferie i perioden fra 1. maj til 31. august, har man en udfordring. Der er ikke umiddelbart mulighed for at holde ferie på forskud i overgangsperioden. Har man f.eks. planer om at holde 4 ugers sommerferie, bør man allerede nu overveje om og hvordan dette kan lade sig gøre.

Holder man 3 ugers sommerferie eller mere, kan det også give udfordringer, når efterårsferien står for døren, da man i oktober måned 2020 kun vil have sparet 2,08 feriedage op. På samme måde kan der opstå udfordringer med at have sparet nok ferie op, når vi kommer til juleferien.
Nogle medarbejdere vil have feriefridage eller anden aftalebestemt frihed, der kan gå ind og lukke nogle af ovenstående huller. Derudover åbner den nye ferielov mulighed for at holde ferie på forskud både med betaling fra arbejdsgiver og, som vi kender det i dag, for egen regning.

Du kan læse mere om disse problemstillinger, mulighed for ansøgning om særlige fondsferiedage til nye på arbejdsmarkedet samt indefrosne feriemidler i martsudgaven af Maskinmesteren. Du er også velkommen til at kontakte sekretariatets arbejdsmarkedsafdeling, hvis du har spørgsmål til den nye ferielovgivning.

Af juridisk konsulent Christian Bonne Rasmussen.

03/03 2020

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher