Fra Tvindkraft til vindkraft

22.000 MWh. Så meget grøn strøm har Tvind-møllen produceret, siden den blev sat i drift i 1978. Og den 42 år gamle mølle skal køre mange år endnu. Derfor er den ved at blive opgraderet og levetidsforlænget, så blandt andet styreelektronikken bliver tidssvarende industristandard.
Det er automationsvirksomheden Orbital, som har fået opgaven med at føre Tvind-møllens styreelektronik ind i fremtiden, og det er maskinmester Danni Søndergaard Andersen, som har været daglig ansvarlig for at styre projektet sikkert i havn.

»Tvind-møllen er ikonisk inden for vindenergi – i Danmark såvel som i udlandet. Det var den første store vindmølle i Danmark og var ved sin idriftsættelse verdens største vindmølle med sin effekt på 2 MW,« siger Danni Søndergaard Andersen, som ikke var født, da møllen blev idriftsat.

Tvind-møllen, som også kaldes Tvindkraft, er i dag blevet overhalet størrelsesmæssigt af moderne møller, men forbliver den vindmølle i verden, der har kørt i længst tid. Orbital er nu i gang med at udføre en trinvis opgradering af Tvind-møllens styringer og automation.

»Tvind-møllen har nogle interessante tekniske løsninger, hvor det er tydeligt, at man dengang har tænkt innovativt – dette ses på flere af komponenterne og systemerne. Der var ikke nogen vindmølleindustri i Danmark dengang, man kunne trække på, så man måtte opfinde sine egne løsninger. De mekaniske og elektromekaniske hovedkomponenter, herunder gear, generator og aksel, er genbrug fra vandværker, skibe og industrielle anlæg. Det har virkelig været et pionerarbejde, hvor man har måttet tænke kreativt og ud af boksen,« siger Danni Søndergaard Andersen.

Moderne konvertering
Møllen blev bygget af et hold af frivillige kaldet ”Mølleholdet”, som udover at udføre det praktiske arbejde med byggeriet var kollektiv ledelse for projektet. De havde det fulde ansvar. Dér, hvor de manglede teknisk viden, konsulterede de andre, som tilbød deres hjælp til særlige opgaver. For eksempel tilbød professor Ulrik Krabbe fra DTH (Danmarks Tekniske Højskole, i dag DTU, red.), at han og hans studerende kunne bygge en frekvensomformer, så møllen kunne lave strøm i tilknytning til varmt vand, som var den første løsning. Denne frekvensomformer kører stadig i møllen i dag.

Siden 1982 har Allan Lund Jensen været daglig ansvarlig for Tvind-møllens drift. Men nu er tiden kommet til, at møllens drift skal fremtidssikres, og det omfatter en konvertering til nutidig styrings- og automationsteknologi, så møllen i langt højere grad kan køre automatisk.

»Indtil nu har møllens drift krævet, at der har været en møllepasser til stede ved møllen i det daglige. Der er stadig en del funktioner, som kræver manuel betjening og personlig overvågning,« siger Danni Søndergaard Andersen.

Efterhånden som han har lært møllen at kende, er hans respekt vokset.

»Det er imponerende, at man har kunnet bygge en så stor mølle dengang. Desuden var flere af løsningerne cutting edge-teknologi, som for eksempel computerstyring, frekvensomformer og pitchregulering. Alt var prototyper, og de har vist deres værd, i og med at møllen har kunnet køre så længe. Nu er tiden kommet til, at man får fremtidssikret møllen, så den i højere grad kan køre automatisk, og at dens elektriske komponenter bliver udskiftet til standardiserede komponenter,« siger Danni Søndergaard Andersen.

Et eksempel på en løsning, som adskiller sig fra nutidens møller, er krøjemekanismen:

»Tvind-møllens krøjemekanik adskiller sig væsentligt fra nutidens møller, hvor man typisk har elektriske motorer til at dreje nacellen. Tvindkrafts krøjesystem består i stedet af hydrauliske cylindre, der skiftevis går i indgreb med et indvendigt tandhjul i en bestemt sekvens, hvorved nacellen drejes. En rotation med nacellen tager cirka 1,5 time. Selvom man valgte en krøjeløsning, der ikke gik videre i nyere møller, har Tvindkrafts løsning holdt i 42 år, hvilket er imponerende,« siger Danni Søndergaard Andersen.

Der er da heller ingen planer om at skifte til et andet krøjesystem.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 11, 2020.

22/11 2020

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher