Gebyrer på autorisation bliver tredoblet

Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyret for registrering af autorisationer. Det undrer TEKNIQ Arbejdsgiverne i en tid, hvor digitaliseringen netop skal gøre den slags billigere.

Fra årsskiftet bliver det væsentligt dyrere at få registreret autorisation som blandt andet el- og vvs-installatør. Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyrerne fra 1.250 kroner til 3.725 kroner, hvilket bliver begrundet med, at opkrævningen skal svare til de reelle omkostninger i forbindelse med registreringen. Det vækker dog en vis undren hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

”Det er jo ikke sådan, at der er kommet tre gange så mange personer til at behandle de her sager, eller at der bruges tre gange så mange resurser som for et år siden. Det er udtryk for, at Sikkerhedsstyrelsen har været for længe om at ajourføre omkostningerne, og derfor virker det også voldsomt, når styrelsen pludselig tredobler gebyrerne. Samtidig undrer det, at stigningen kommer i en tid, hvor digitaliseringen af styrelsens ydelser jo netop skulle gøre den slags billigere,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Gebyrstigningerne træder i kraft den 1. januar 2021 og omfatter registrering hos Sikkerhedsstyrelsen ved autorisation til el, vvs, gas og kloakvirksomhed samt godkendelse af en fagligt ansvarlig i virksomheden. I alle tilfælde koster det nu hver gang 3.725 kroner i stedet for 1.250 kroner. 
TEKNIQ Arbejdsgiverne vil derfor holde øje med, om det betyder, at installatører udskyder deres registrering for at spare penge og dermed laver uautoriseret arbejde. Derudover forudser organisationen, at gebyrstigningen særligt vil ramme de mindre virksomheder.

”Det er et gebyr, man betaler både ved etableringen og omdannelsen af virksomheden, så virksomhederne betaler flere gange for det. Det rammer i højere grad de små virksomheder og iværksætterne, og det er uheldigt, at regeringen med denne gebyrstigning forringer virksomhedernes generelle rammevilkår,” siger Simon O. Rasmussen. 

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 6069 8891

Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

07/12 2020

Herunder kan du læse om de virksomheder, hvor maskinmestre løfter ansvar, drift og bundlinje.

Klik på de enkelte brancher for at se virksomheder, som opererer inden for området.

  • C.C.JENSEN A/S

    C.C.JENSEN A/S er en globalt førende producent og leverandør af CJC® Oliefiltre til markeder

    ...

    C.C.JENSEN A/S

    Global maskinmester på Sydfyn

    Læs om C.C.JENSEN
  • HOFOR A/S

    »Det er fedt, at jeg som nyuddannet nærmest har fået nøglerne til en hel forsyningsgren i

    ...

    HOFOR A/S

    Gør en forskel som maskinmester

    Læs om HOFOR
  • ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Maskinmester Mikael Olsen arbejder med

    ...

    ICS Industrial Cooling Systems A/S

    Skræddersyet industriel køling

    Læs om ICS
  • Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    I Nordens største hydraulikvirksomhed er

    ...

    Hydra-Grene A/S

    Førende inden for hydraulik

    Læs om Hydra-Grene
  • Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Som nyuddannet blev Anders Ulrik

    ...

    Siemens

    Motion Specialist med udfordringer

    Læs om Siemens
  • Ørsted

    23-årige maskinmester Nicolai Lønsgren Andersen skrev under på sin ansættelseskontrakt hos

    ...

    Ørsted

    Verdens mest bæredygtige virksomhed

    Læs om Ørsted
Maskinmestrenes brancher